Fotoopgaver for nye kunder

af 27. november 2023

Her kan du se og læse om hvordan vi har stylet og fotograferet for tre nye kunder. Der er  masser af skønne designs og lækre farver at se.

Designprodukter i høj kvalitet 

Vi har haft besøg af Moud Home som designer alt fra flotte badeforhæng, puder, viskestykker til finurlige spejle. Alle produkter er i høj kvalitet og bl.a. deres lysestager og bøjler har rigtig smukke farver. Deres designs sælges i henholdsvis deres egen webshop og hos forskellige forhandlere, bl.a. hos Kaiku.  
Vi blev enige om at fotografere på vores studie. Der har vi flytbare kulissevægge og MDF plader der kan males igen og igen og som man kan skrue hylder m.m. op i. Det er tit der udfordringen er ved at være på location.   
Da der er ret mange farver i Mouds design og de gerne ville have lavet enkle billeder, valgte vi at køre med nedtonede baggrunde og regi.
Vi havde lavet et oplæg til dem med ideér til fotovinkler, styling og regi, så kunne de selv samle sammen, for at holde omkostningerne nede, og tage ting med fra egne hylder.
Så mangler du en julegaveidé er der mange lækre ting at finde i Deres webshop. 

Andet end bestik

Gense var for mig bestik med mange forskellige brands. Jeg forelskede mig for en del år siden i deres retrobestik Focus de Luxe og har det i mine skuffer.
Da de så kontaktede mig om fotografering, fandt jeg ud af, at de også laver andre ting. De har fået designet en serie der hedder Dorotea af designer Monica Förster. Serien består af fade, lysestager, bestik, karafler og vaser. Designet beskrives sådan her på deres hjemmeside: “med minimalistiske og organiske former kombinerer Dorotea-kollektionen tradition og håndværk med design på internationalt plan. Dorotea er produceret af 91 % post-consumer genanvendt rustfrit stål.”
Jeg er vild med farverne og formerne og det bløde, men alligevel markante udtryk jeg synes vaserne får, når de fremstår med silkebløde overflader i kraftige farver.

Vi valgte igen at fotografere på vores studie, da Gense gerne ville benytte sig af vores panelvæg-kulisse og igen skulle der være forskellige malede vægge, hvilket fint kunne lade sig gøre, når vi ikke skulle på location.   

 

ABC Classic og Quadrant, nu ByAulum 

Jeg er vokset op med den klassiske ABC stigreol, den man bl.a. kan få i Trævarefabrikkernes Udsalg. Da jeg blev spurgt om det var noget for mig at hjælpe ByAulum med deres nye visuelle identitet, dukkede der minder op.
ABC Classic har stået i mit barndomshjem. Jeg fik en med hjemmefra til min første bolig og vi har dem skam stadig, både i vores bryggers og i krearummet. Udover ABC reolen, som nu fåes i flere farver, bl.a. Himalayan Blue, blush og sort, producerer ByAulum også brandet Quadrant, som I kan se billeder af herunder. Quadrant blev fotograferet på vores studie, mens alle ABC-reolerne blev fotograferet i Aulums showroom, hvor de havde malet vægge i samme farver som reolerne. Igen lavede vi oplæg på stil og styling og så fandt vi i samarbejde regi. Der blev både lånt, købt og fundet frem både fra privaterne, kontorene og vores studie, da der virkelig skulle meget til med så mange reoler.   

Hvis du vil se flere eksempler på vores arbejde, er det at finde på vores hjemmeside.

Og skulle du have brug for vores hjælp, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Her kan du se de nyeste blogindlæg

Lad billederne tale

Lad billederne tale

Vi har, hos Overholdt.Photo, stor erfaring med at få billeder til at tale. Her kan I læse lidt om, hvordan vi griber det an.Den visuelle identitet,...

læs mere